ALFABETISK INDEKS  |  SITEMAP  |  PRINT VERSION  |  KONTAKT PGA
PGA - Professional Golfers Association Denmark

Du er her: Forside Amatør golf Ny til golfspillet


Ny til golfspillet


INTRODUKTION TIL GOLFSPILLET.

 

Er du en af dem som længe har haft lyst til at prøve at spille golf? Men ikke rigtig har følt eller vidst hvor man skulle henvende sig, er der hjælp at hente på denne side.

 

Alle har mulighed for at kontakte en PGA træner for at booke en golflektion. En PGA træner er en person, som har gennemgået en golftræneruddannelse og nu er etableret i en golfklub i Danmark.

 

PGA træneren varetager al undervisning af klubbens medlemmer og har ofte en butik (proshop) i klubhuset, hvor man kan leje udstyr, købe udstyr, sko, beklædning mv.

 

PGA træneren varetager også undervisning for dig, som ikke har tegnet et medlemskab i en golfklub,  men som bare har lyst til at prøve.

 

Det vil sige, har du fået mod på golfspillet, kan du kontakte Pro'en (træneren) i en golfklub og aftale en tid til at få en lektion på Driving Rangen (træningsbanen). Udstyret låner du ved samme lejlighed. Det eneste du skal tænke på, er at medbringe et par gode kondisko og gerne noget funktionel beklædning, så du kan svinge frit.

 

For flere informationer eller hjælp til at finde en PGA træner i nærheden af hvor du bor, er du velkommen til at kontakte PGA's sekretariat på tlfnr.: 2073 0041 eller sende en email: info@pga.dk