PGA of Denmark blev stiftet i 1971 af de dengang ca. 15 professionelle trænere, som dækkede Danmark med undervisning af de få danske amatørgolfere, som havde stiftet de første golfklubber. Der var dengang ca. 25 klubber i Danmark.
PGA of Denmark har nu eksisteret i over 40 år.
Navnet blev taget fra foreningens engelske søster organisation: "PROFESSIONAL GOLFERS ASSOCIATION". Hovedparten af trænerne i 1971 kom fra England. Her kan bl.a. nævnes Richard Perthen, som i dag er æresmedlem i PGA. Richard Perthen var en af de 5 stiftere af PGA of Denmark.
På det tidspunkt havde Danmark kun et fåtal af gode danske proer, her kan bl.a. nævnes Carl Poulsen, Henning "Sprinter" Kristensen, Herluf Hansen og Børge Fransson, som alle dengang underviste i flere forskellige klubber og samtidig forsøgte at spille i de udenlandske professionelle golfturneringer, som vi idag kender fra medierne.
I dag tæller foreningen ca. 350 medlemmer, som er fordelt i et kategorisystem der er opdelt på følgende måde:
Kategori A:
Headpro'er i klubben. Alle medlemmer i denne kategori har gennemgået en træner uddannelse enten i udlandet eller har gennemgået PGA's egen 3 årige uddannelse.
Kategori B:
Assistenter i klubben. Alle medlemmer i denne kategori er på samme uddannelsesmæssige niveau som kategori A, men har dog valgt at være ansat af Headproen i klubben.
Kategori C:
Lærlingene i klubben. Alle medlemmer i denne kategori er under uddannelse i PGA's uddannelsessystem. Det betyder, at de har indgået en 3 årige lærlingeaftale med en Headpro, de arbejder i klubben i løbet af sæsonerne og i to vinterperioder går de på skolen (november-februar).
Kategori D:
Tourspillerne. Alle medlemmer i denne kategori er spillere, som ønsker at skabe sig en professionel karriere indenfor golfsporten. Enkelte af disse spillere har ligeledes gennemgået en træneruddannelse.
Kategori E:
Passiv medlemskab.
Kategori G:
Pensionerede, æresmedlemmer mv. Denne kategori er for tidligere spillere i ovenævnte kategorier.
Kategori F1:
Non educated Golf Professional. Det er medlemmer som tidligere har været tourspillere, som ønsker at begynde at undervise i en klub og på sigt tage PGA's uddannelse og derved opnå status som en Headpro.
Kategori F2:
Golf professional med andet arbejde indenfor golf. Her er der tale om medlemmer som tidligere har været tourspillere, men i dag beskæftiger sig med andet golfrelateret arbejde.
|