PGAs Courtesy regler
Betragt dit PGA kort som et "courtesy kort"
Nærværende skrivelse skal betragtes som en kort redegørelse for brugen af dit PGA medlemskort på de danske golfbaner.
I dag tæller PGA som forening 335 medlemmer. Medlemmer som er fordelt i flere kategorier, herunder trænere og tourspillere. Det er ikke alle medlemmer af foreningen, som pt. har et PGA medlemskort. Det afhænger af medlemskabskategorien.
Da PGA blev etableret tilbage i 1972 talte foreningen kun 12 medlemmer. På daværende tidspunkt blev der indgået en gylden "gentlemen regel" medlemmerne imellem. Denne regel er siden hen desværre blevet "lidt" glemt blandt mange af de nye medlemmer. Reglen var og er fortsat, at ønsker et PGA medlem, at spille på en anden bane end sin egen, skal nedenstående regler efterleves.
Det er disse regler, bestyrelsen vil forsøge at opretholde ved denne skrivelse. Foreningen tæller i dag langt flere medlemmer end tidligere, og det kan derfor indimellem være svært for trænerne i klubben, at kende alle foreningens medlemmer.
Det er vigtigt, at du som medlem udviser respekt ved brugen af PGA kortet. PGAs navn skal markedsføres igennem professionalisme, når du gæster landets baner.
Bestyrelsen beder dig venligst om at efterleve nedenstående regler:
- PGA kortet er ikke en gratis green-fee, det er et "Courtesy" kort, som max. må benyttes 5 gange årligt pr. bane. Ønsker du at spille flere runder, venligst lav en aftale med klubben
- Medlemmer, der ønsker at benytte Dr. Rangen til undervisning/træning, skal forinden have indgået aftale med klubbens pro
- Ring og book din tid hos Proen/sekretæren, mindst dagen før, du skal spille banen
- Dit PGA kort SKAL vises ved ankomst
- Hils altid på Proen/sekretariatet
- Husk Dress code
- Husk at udvise etikette på banen
- Husk du spiller under PGA's navn
Bestyrelsen ønsker medlemmerne en god sæson.
|