ALFABETISK INDEKS  |  SITEMAP  |  PRINT VERSION  |  KONTAKT PGA
PGA - Professional Golfers Association Denmark

Du er her: Forside PGA of Denmark PGA nyt


Danmarks hurtigste greens bryder fartgrænsen


Dato: 22. juni 2009


"PRESS RELEASE 16. juni 2009"


Royal Oak holder SpeedWeek i dagene 3.-6. juli, hvor anlæggets i forvejen lynhurtige greens bliver trimmet til hastigheder over 12 ft. på Stimpmeteret.

 

Royal Oaks greens er berømte og berygtede for sine hastigheder, der er blandt Danmarks absolut hurtigste. Men det er ikke nok for klubbens direktør, Klaus Skeem. "Sidst jeg så verdens bedste golfere spille den fantastiske bane i Augusta, fik jeg en idé: Jeg vil give danske golfere chancen for at prøve på egen krop, hvad det vil sige at putte på greens med samme hastighed som på Augusta".

Greenkeeperne glæder sig. Hvad der startede som en syg idé, bliver barsk realitet for de golfere, der sikrer sig starttid på Royal Oak i dagene fra den 3. til den 6. juli, hvor Royal Oaks banechefer, Mitch Davis og Per Gundtoft, garanterer hastigheder på 12 fod - og over 12 fod, hvis vejret bliver godt! Så hurtige greens skal man normalt til anlæg som Augusta og Valderama for at opleve.

Per Gundtoft er bestemt ikke en hr. hvem-som-helst, når det gælder golfbaner af international standard. Han har tidligere været chefgreenkeeper på netop Valderama-banen i Spanien, og er hvert år gæstegreenkeeper på Augusta-banen.

 

Det er en stor og kærkommen udfordring at optimere greens til hastigheder over 12 fod på stimpmeteret. Så naturligvis glæder Per Gundtoft og den øvrige stab af greenkeepere sig til udfordringen.

 

Meget få danskere har spillet så hurtige greens Klaus Skeem glæder sig til at give danske golfere en oplevelse, der normalt er forbeholdt spillere som Tiger, Phil og Cabrera. "Hastigheder over 12 fod er vildt - nærmest som at putte på en glasplade", fortæller Klaus Skeem med en mild overdrivelse og slutter: "Så hurtige greens har kun ganske få danske golfere prøvet".

 

Kræver tilmelding


Den unikke oplevelse bliver uden tvivl et tilløbsstykke. Derfor: Book din starttid allerede nu. Det kan ske på golfbox via Royal Oaks hjemmeside på adressen www.royaloak.dk eller på telefon 74 553 294.

 


Til toppenTil toppen

ALLE NYHEDER »