Deltag i indsamlingen til Børnecancerfonden
Dato: 5. januar 2010
Steen Tinning deltager i indsamlingen til Børnecancerfonden.
I sommeren 2010 har Steen Tinning valgt at cykle til Paris sammen med Team Rynkeby, for at samle penge ind til Børnecancerfonden. Steen vil samle penge ind via en auktion.
Steen har i samarbejde med Teetime lagt en auktion ud på www.teetime.dk, hvor Steen tilbyder at møde op til din virksomheds golf company dag et sted i Danmark - GRATIS. Byder du på denne auktion og vinder, vil du også få din virksomheds logo på forsiden af cykeltøjet på det cykelhold, jeg skal cykle sammen med til Paris, Team Rynkeby Vordingborg. Ydermere er der en lang række andre fordele din virksomhed kan have gavn af, hvis du vinder auktionen på www.teetime.dk Men vigtigst af alt - din virksomhed er med til at støtte kræftramte børn og deres familier i Danmark. Du kan slå to fluer med et smæk, støtte en god sag og samtidig give dine kunder, dit personale, eller andre en god oplevelse på golfbanen.
Steen vil naturligvis være med til at tilrettelægge din Company Dag og Steen kan forsikre dig, at dine gæster får en rigtig god oplevelse.
Læs mere i nedenstående brochure hvor du kan læse lidt mere om cykelturen og hvad Rynkeby gør for Børnecancerfonden. Du kan også læse mere om Team Rynkeby på www.team-rynkeby.dk.
team_rynkeby_sponsorbrochure.pdf (2.6 MB)
Team Rynkeby formåede at samle mere end kr. 3.000.000 ind til Børnecancerfonden på cykelturen i 2009. Hjælp kræftramte børn med at modtage et endnu større beløb i 2010 og byd på auktionen.
Klik ind på forsiden af Teetime og klik videre på det banner som ligger i højre side, så kommer du ind hvor dit bud kan afgives.
Mange venlige cykelhilsner,
Steen Tinning
ALLE NYHEDER »
|