ALFABETISK INDEKS  |  SITEMAP  |  PRINT VERSION  |  KONTAKT PGA
PGA - Professional Golfers Association Denmark

Du er her: Forside PGA of Denmark PGA nyt


Det gode træningsmiljø


Dato: 15. maj 2009


Trænere og klubber uddanner sig sammen

 

Tekst: Klas Olsson, PGA

 

 

PGA og DGUs træneruddannelse udbyder gennem hele sæsonen kurser til golfklubberne, om at skabe gode træningsmiljøer og anvende bedre træningsmetoder. Kurserne, som afholdes lokalt i klubberne, har til formål at skabe flow og glæde i træningen for alle spillere, og sikre at der trænes så det giver virkelig bonus på banen.

 

Kurserne tager udgangspunkt i den nye træningshåndbog PGA golflog, og noget af det nye ved bogens værktøjer er,  de giver rigtig gode muligheder for at inddrage hjælpetrænere, ledere, spillere og forældre i det samlede arbejde med at skabe det gode træningsmiljø. Derfor henvender kurserne sig også bredt til alle i klubben, som kan bidrage til at støtte og udvikle træningen for alle fra begyndere til elite.

 

Du kan læse mere på www.pgagolflog.dk om hvordan din klub kan komme i gang med de nye PGA træningsværktøjer.

  

Videreuddannelse er en fast del af trænergerningen. Træningsmetoder forbedres hele tiden og nye og bedre værktøjer hjælper til at tage metoderne effektivt i brug. Danske PGA trænere har en treårig uddannelse, og løbende videreuddannelse er en del af trænerjobbet, som det er i de fleste andre erhverv. Mange rejser om vinteren ud for at deltage i workshops og kurser ude i verden, og dansk PGA arrangerer løbende videreuddannelseskurser. Mange trænere tager også erfaringer og udfordringer fra klubben med til regionale erfa-grupper, for sammen med kolleger at finde nye måder at træne, coache og servicere i hjemklubben.

 

Klas Olsson er Head Pro i Københavns Golfklub og sidder i bestyrelsen for PGA of Denmark.

 

 

 

 


Til toppenTil toppen

ALLE NYHEDER »