ALFABETISK INDEKS  |  SITEMAP  |  PRINT VERSION  |  KONTAKT PGA
PGA - Professional Golfers Association Denmark

Du er her: Forside PGA of Denmark PGA nyt


DGU vil udnytte golfens OL-status


Dato: 9. oktober 2009


Efter 105 års pause er golf igen en olympisk disciplin. IOC-medlemmerne sagde fredag ja til at indlemme golf på OL-programmet fra 2016. Dansk Golf Union glæder sig over den tilbagevundne OL-status

Det er en historisk dag for golfsporten. Vi er i Dansk Golf Union meget glade for at golfsporten er tilbage på OL-programmet, siger Morten Backhausen, direktør i DGU, der overværede fredagens præsentation i Bella Centret.

- For dansk golf vil den olympiske status betyde en masse omtale, som vi på sigt håber at kunne udnytte til at få endnu flere mennesker til at spille golf, ligesom vi forhåbentlig kan komme af med de sidste rester af de fordomme, der eksisterer om golfsporten som eksklusiv og dyr. Golf er en sport for alle, og det budskab vil vi i Dansk Golf Union arbejde for at udbrede - ikke mindst over for de unge, siger Morten Backhausen.

Golfen blev valgt ind efter en professionel og gennemarbejdet præsentation med deltagelse af flere verdensstjerner såsom Michelle Wie og Padraig Harrington.
- Det var en fornøjelse at overvære golfstjernerne og opleve deres passion for golfen, siger Morten Backhausen.

 

 

 

 


Til toppenTil toppen

ALLE NYHEDER »