DGUs landstræner hædret af PGA of Denmark 2014


Dato: 6. marts 2014

Til pressen

 

Det succesfulde arbejde med DGUs landshold og ikke mindst med de to unge, succesfulde Euroepan Tour-spillere Lucas Bjerregaard og Morten Ørum Madsen vejede tungt, da PGA of Denmark kårede Årets Pro i forbindelse med det årlige Titleist uge 10 seminar i Himmerland.

 

Årets Pro blev landstræner Thomas Kiel Larsson, og han takkede for den prestigefulde titel ved at sende en del af æren videre til sin landstrænerkollega og sparringspartner David Dickmeiss, som han mener også har en stor andel i de gode resultater.

 

Ved samme lejlighed, blev Dennis Kristiansen fra Odense Eventyr Golf kåret til Årets Elev, mens Rasmus Rolighed Jepsen fra Morsø Golfklub fik prisen som Årets Gazelle. Den pris gives til den PGA-træner, der i årets løb har udviklet sig mest som træner. Priserne blev overrakt af PGA of Denmarks formand Alvah Routledge og bestyrelsesmedlem Marcus Brown.

 

På vegne af PGA of Denmark,

Morten Buckhøj

 

 

Til toppenTil toppen

ALLE NYHEDER »