ALFABETISK INDEKS  |  SITEMAP  |  PRINT VERSION  |  KONTAKT PGA
PGA - Professional Golfers Association Denmark

Du er her: Forside PGA of Denmark PGA nyt


ECCO fortsætter succesen


Dato: 26. januar 2009


Pressemeddelelse den 23. januar 2009

 

ECCO fortsætter deres store engagement i dansk golf og har forlænget deres titelsponsorat på ECCO Tour. Den netop offentliggjorte turneringskalender fra ECCO Tour omfatter 10 turneringer deriblandt nye turneringer i Tyskland og Sverige.

 

Sæsonen afsluttes med to store brag. Først ECCO Tours flagskib, Challenge Tour turneringen ECCO Tour Championship, der spilles fra 1.- 4. oktober i Holstebro, mens den helt nye ”major”-turnering, Backtee Race To Himmerland afslutter sæsonen og Nordic League i oktober med stil. 

ECCO glæder sig over, at touren nu også går til Sverige og Tyskland og at den samlede præmiesum for ECCO Tour vidner om, at der fortsat er stor opbakning til professionel turneringsgolf i Danmark. ECCO er verdens fjerde største producent af golfsko, og hele koncernen solgte i 2008 18 mio. par sko. Men golfbrandet har smittet positivt af på resten af virksomheden. ”Sponsorater indenfor golf bruger vi som imageløfter og for at skabe synlighed omkring ECCO. Vores mål er ikke at være den største sko producent, men at være den bedste. Udover vores internationale sponsorater, har vi helt lokale sponsorater, og så et regionalt sponsorat som ECCO Tour. Det gør vi ligeså meget for at støtte dansk golf og give de unge mennesker en chance for at spille professionelle turneringer på et højt niveau før de begiver sig ud på den internationale scene. Desuden giver det en helt ny tilknytning til vores kunder at tage dem med ud til vores golfarrangementer, både til Pro-Ams og til de golfdage, hvor vores egne spillere er med”, siger Jesper Thuen, sponsor- og event manager for ECCO.

ECCO Tour er en udviklings tour på third level for de unge talenter. Alle turneringer på ECCO Tour er pointgivende til Nordic League ranking, hvorfra top 5 får direkte adgang til Challenge Tour året efter. Touren har over 200 medlemmer fra 9 forskellige lande, primært fra Skandinavien.

 

Flere danske spillere har gennem årene haft stor glæde af ECCOs store indsats i golf. En af de spillere er Jeppe Huldahl, der sidste år kvalificerede sig til European Tour og er et levende billede på, at dansk golf har brug for third level tours for at skabe Europa Tour-spillere. Den 26-årige tourpro har tidligere vundet på ECCO Tour og pro-am touren, der nu hedder Krone Golf Tour, og det var især sejren i Danfoss Masters på ECCO Tour i 2007, der satte gang i Huldahls comeback til golf på højeste niveau.

 

Jeppe Huldahl kvalificerede sig til Europa Touren for anden gang i 2008 efter at hans mistede tourkortet i 2004. I de mellemliggende år spillede han på Challenge Tour, ECCO Tour og Nordic League. ”Der er ingen tvivl om, at ECCO Tour gør det nemmere, når man er ung og vil satse på at leve af sin golf. Det er en super måde at teste sig selv på uden de store omkostninger og kombinerer man det med de andre nordiske turneringer, giver man sig selv chancen for at spille sig til Challenge Touren og tjene penge samtidigt. Før i tiden var man tvunget til at gå den tunge vej via tourskolen, og det er både mentalt hårdt og dyrt”, siger Jeppe Huldahl, der ved hvad han taler om. Han gik selv direkte fra at være amatør til pro via tourskolen i 2003. ”Det var virkeligt hårdt at gå fra at være amatør og direkte til Europa Touren. Jeg var slet ikke klar til det på det tidspunkt, og det har kostet mig en del lærepenge. Så jeg kan klart anbefale de unge amatører at starte ud på ECCO Tour”, siger Jeppe Huldahl, der stiller op i Backtee Race to Himmerland for at vise sin opbakning til det gode initiativ.

 

Om ECCO:

 

ECCO Sko A/S blev grundlagt i 1963 af Karl Toosbuy i Danmark. I dag er ECCO er internationalt brand med datterselskaber i Europa, Asien og Nordamerika og over 10.000 ansatte verden over. Hovedsædet ligger stadig i den sønderjyske ny Bredebro, og salg, design og marketing ligger i et moderne byggeri i Tønder.

For yderligere information kontakt Jesper Thuen, ECCO på 23 73 11 00 eller Flemming Astrup, GolfPromote på 40 90 19 60. www.eccogolf.com

 


ECCO Tour Kalender 2009

 

Fra>

Til>

Event>

Bane>

Præmiesum kr.>

8.5>

10.5>

Danfoss Masters>

Brundtland Golf og Hotel>

300.000,00 >

21.5>

23.5>

Willis Masters>

Gilleleje Golfklub>

300.000,00 >

19.6>

21.6>

Unibake Masters>

Skanderborg Golfklub>

300.000,00 >

27.7>

29.7>

GreenEagle Classic>

Green Eagles, Hamburg>

225.000,00 >

13.8>

15.8>

Løgstør Park Hotel Masters>

Løgstør Golfklub>

300.000,00 >

28.8>

30.8>

Landskrona Masters>

Landskrona, Sverige>

300.000,00 >

4.9>

6.9>

PGA Championship>

>København

300.000,00 >

1.10>

4.10>

ECCO Tour Championship>

Holstebro Golfklub>

1.350.000,00 >

20.10>

21.10>

ECCO Tour 2009 Qualifying>

Himmerland Golf & Country Club>

225.000,00 >

23.10>

25.10>

Backtee Race To Himmerland>

Himmerland Golf & Country Club>

750.000,00 >

Total >

4.350.000,00 >

 

 

www.eccotour.dk


Til toppenTil toppen

ALLE NYHEDER »