Een ny LET og 3 nye Challenge Tour spillere
Dato: 14. oktober 2006
3 medlemmer af PGA of Denmark har nu billet til golfspil på højere niveau.
Af Kjeld Nielsen
Mette Buus sikrede sig adgang til Ladies European Tour i sidste weekend ved at tilkæmpe sig andenpladsen på Ladies Telia Tour ranking. Da Mette fravalgte at deltage i Nykredit Master i Odense tdiligere på året var det med sit mål om en kategori på LET der afgjorde valget - Mette havde mere brug for point på Telia Touren, end den gode oplevelse hun med det tildelte wildcard kunne have fået i Odense. Næste års Nykredit Master i Helsingør bliver med garanti med Mette efter den flotte præstation på svenske Ladies Telia Tour i 2006, og Mettes nye status som Europa Tour spiller.

Lasse Jensen sikrede sig i forrige uge billet til Challenge Touren, gennem sin ranking placering på EPD touren. Lasse valgte primært at satse på EPD Touren for at opnå fuld kategori Challeng Tour i 2007, målet er nået gennem solide resultater og godt spil sæsonen igennem. Vi glæder os til at se Lasse på Challenge Touren hvor der ikke kan tvivl om at Lasse forsat vil sætte sig store store mål.

Morten Hedegaard fik gennem sin 4. plads (uofficielle beregning fra Scanplan Tour) på Nordic League Ranking, efter denne weekends Scanplan Tour Finale, også adgang til Challenge Tour. Morten har kæmpet sig til sine point på Nordic League ranking, ved at deltage i stort set alle Scanplan Tourens turneringer - ingen tvivl om Mortens sejr efter omspil i sidste uges turnering i Smørum, gav det sidste store ryk op ad listen der skulle til.

Alle 3 ønskes tillykke med den fornemme bedrift af PGA.
Et tillykke skal også sendes til Christoffer Lange Christiansen, der også i weekenden, via Scanplan Tour og Nordic League Ranking, sikrede sig et af de eftertragtede Challenge Tour kort. Christoffer er stadigvæk amatør, men forventes at blive PGA'er efter deltagelse i WM.

ALLE NYHEDER »
|