GOLFLEGATER TIL TRE SUPERTALENTER
Dato: 15. august 2010
PRESSEMEDDELELSE
GOLFLEGATER TIL TRE SUPERTALENTER
Ib Dam Schultz, medlem af Golf Klub Danmark komiteen, overrakte lørdag på den
årlige sponsordag, legater til tre af dansk golfs allerstørste talenter.
Talenterne
-For mig er der ingen tvivl om, at en væsentlig årsag til den store succes, som
vores unge golf-generation i de senere år har haft, er den fokusering på
talentudvikling, som Dansk Golf Union har fået mulighed for bl.a. takket være den
støtte til elitearbejdet, som sponsorerne bag Golf Klub Danmark står bag.
Golf Klub Danmark består af en kreds af sponsorer, som nu gennem 26 år i alt har
ydet et tocifret millionbeløb til støtte for elitearbejdet i Dansk Golf Union.
Line Vedel Hansen startede året med en imponerende 4. plads i European Nations
Cup - Copa Sotogrande. Derefter vandt hun Royal Tour 1 og Nissan-
Furesøpokalen, før hun med sit stabile spil på meget højt niveau vandt sølv ved det
individuelle EM – Danmarks første individuelle EM-medalje hos kvinderne
nogensinde.
Morten Ørum Madsen spillede i år formentlig det bedste golf, der nogensinde er
spillet af en dansk deltager ved herrernes EM. Han blev nr. 2 i
slagspilskvalifikationen og var topscorer i hulspillet, der sikrede Danmark en 5.
plads. Efter EM var Morten flyvende og vandt Danish International Amateur
Championship. Han satte kronen på værket ved at vinde DM i slagspil i 13 under
par.
Lucas Bjerregaard fik sit første store resultat, da han ved det individuelle VM for
juniorer fik en delt 1. plads i 10 under par. Ved DM i slagspil blev det som nævnt
”kun” til en 2. plads. Men så viste Lucas, ved det individuelle EM for herrer, sit
sande potentiale ved at vinde EM guld til Danmark.
-Det er den slags resultater, dansk golf kan være stolt af, og som kun kan opnås,
hvis der arbejdes meget målrettet med talenterne. Derfor håber jeg virkelig, at Golf
Klub Danmarks sponsorer kan opretholde entusiasmen og fortsat vil være med til
at skabe vindere, slutter Ib Dam Schultz.
For mere information kontakt:
Morten Backhausen – Direktør – Dansk Golf Union – Tlf. 20 45 93 23 - Mail.
mob@dgu.org
Thomas Hartwich – DGU Erhverv – Dansk Golf Union – Tlf. 24 26 69 32 – Mail.
thh@dgu.org
Mikkel Nielsen - Kommunikationskonsulent - Dansk Golf Union - Tlf. 22 55 89 73
ALLE NYHEDER »
|