green2green får direkte fly Billund - Sevilla


Dato: 4. marts 2013

PRESSEMEDDELELSE

 

Aarhus, 4.marts 2013

 

Download pdf version:  green2green får direkte fly Billund - Sevilla (69.9 KB)

 

Danmarks største specialrejsebureau indenfor golfrejser, det århusianske green2green, har indgået en eksklusiv aftale med det danske flyselskab JetTime omkring den første direkte flyforbindelse mellem Billund Lufthavn og Sevilla i Spanien.

 

I første omgang omfatter aftalen direkte flyforbindelse i perioden 27. september til 15. november 2013, hvor der flyves fredag-fredag. Desuden flyves der fra 10. februar 2014 til 21. april 2014, mandag - mandag.

 

"green2green har en rigtig stor søgning på rejser til det sydvestlige Andalusien og Costa de la Luz-regionen ved Huelva. Det er blevet en favoritdestination blandt mange danske golfspillere. Med denne nye flyforbindelse, kan vi dels servicere dette i forvejen populære område, dels, som noget nyt, udvide vores markedsområde til Cadiz-regionen og Sevilla. Netop Cadiz-regionen er ret ukendt af danske golfturister, fordi forbindelserne dertil hidtil har været for dårlige. Derfor er vi meget glade for, at vi nu for første gang kan flyve vores kunder direkte fra Jylland til Sevilla, hvorfra der er meget let adgang til hele det sydvestlige Andalusien," siger direktør Peter Grinsted, green2green.

 

Flyforbindelsen til Sevilla gør det fortsat nemt at nå de populære resorts i El Rompido og Islantilla samt Tavira i Portugal. De nye muligheder vil blandt andet være Iberostar Royal Andalus i Novo Sancti Petri, Costa Ballena, der ofte bruges af de danske landshold som vintertræningscenter samt Barcelo Montecastillo, der tidligere har været vært for Volvo Masters.

 

Der er 148 sæder på hvert fly, og selvom green2greens primære målgruppe er golfspillere, så medtager man også andre passagerer, der for eksempel måtte have interesse for storbyferie i Sevilla, heste i Jerez, historiske rundture, eller cykel- og vandreferie i det meget smukke område.

 

www.green2green.dk

Studsgade 5

DK-8000 Aarhus C

Tel.: 86 11 49 55

info@green2green.dk

 

Til toppenTil toppen

ALLE NYHEDER »