Iben Tinning spiller i Carta Sì Ladies Italian Open
Dato: 15. oktober 2009
I dag kl. 12.35 tager Iben Tinning hul på første runde af Carta Sì Ladies Italian Open. Turneringen spilles over tre dage på Le Rovedine Milano G.C. Le Rovedine var vært for herrernes Europa Tour i 1995, mens det er første gang, at klubben lægger græs til en turnering på Ladies European Tour.
108 deltagere stiller op for at kæmpe om en præmiesum på 200.000 euro, hvoraf vinderen løber med 30.000 euro. De europæiske tourspillere får blandt andre selskab af den karismatiske Solheim Cup-spiller Christina Kim, der har taget turen fra USA. Det er i øvrigt sidste turnering for kvinderne i Europa, inden Ladies European Tour afrunder sæsonen med turneringer i Asien, Dubai og Sydafrika.
Som altid livescoring på www.ladieseuropeantour.com
ALLE NYHEDER »
|