Iben Tinning vil støtte andre golfspillere
Dato: 28. juni 2010
Pressemeddelelse 28. juni 2010
Iben Tinning vil støtte andre golfspillere
Sideløbende med sin golfkarriere vil Iben Tinning i gang med at hjælpe andre spillere frem på golfscenen. Hun er netop trådt ind i et coachingteam sammen med sin sportspsykolog Bjarne Lellek, "Excellent performance" – nå dine mål i livet", der skal støtte professionelle golf- og idrætspersoner mod deres egne mål og toppræstationer.
"Det hele samler sig, og tingene sker i den rigtige rækkefølge i mit liv. Som golfspiller udfordrer jeg for tiden den amerikanske tour LPGA, og sideløbende tager jeg et nyt skridt som golfcoach. Jeg er i gang med en coachuddannelse og senere starter jeg på en psykoterapeutisk uddannelse. Mine mange år som én af Europas bedste kvindelige golfspiller har givet erfaringer og metoder, som andre aktive idrætspersoner kan bruge", siger Iben Tinning.
Ladies European Tour-spilleren Lisa Holm Sørensen er én af de første, Iben Tinning sammen med Bjarne Lellek vil coache. De to tourspillere og nu samarbejdspartnere deltog i sidste uge i Portugal Ladies Open, hvor de brugte en del tid på mentaltræning. Noget af træningen foregik på hesteryg, hvor de skulle tæmme en temperamentsfuld portugisisk hest ved hjælp af mentale færdigheder.
Følg Iben på hendes hjemmeside:
http://www.teetime.dk/iben_tinning/
ALLE NYHEDER »
|