Idrætsskolerne Ikast har fået ny forstander
Dato: 15. april 2010
Idrætsskolerne Ikast har fået ny forstander
Idrætsskolerne Ikast, 29. marts 2010
Idrætsskolerne Ikast har fået ny forstander, som tiltræder stillingen den 1. maj 2010.
Den nye forstander hedder Torben Østergaard og kommer fra Viborg, hvor han senest har været direktør for Viborg Håndbold Klub College. Torben Østergaard er gift med Anja, og de har sammen to børn. En spændende proces har nu fundet sin afslutning. Blandt mange kvalificerede ansøgere har et enstemmigt ansættelsesudvalg valgt Torben Østergaard som ny forstander for Idrætsskolerne Ikast.
Torben Østergaard er et kendt ansigt i sportskredse i Ikast, hvor han blandt andet via sin diplomtræneruddannelse fra Dansk Håndbold Forbund har trænet ungdomshold og divisionsdamer i Ikast KFUM og Ikast FS. Torben Østergaard er uddannet lærer fra Silkeborg Seminarium og har undervist på ungdomsskole, højskole og college i nær tilknytning til Viborg og Viborg HK. Siden 2003 har Torben Østergaard været beskæftiget i Viborg HK, i perioden 2007 til 2009 som sportsdirektør. Det er med stor tilfredshed for bestyrelsen og især for mig som formand for Idrætskolerne Ikast, at Torben Østergaard har valgt at sige ja til stillingen som forstander for de to skoler. Det har været vigtigt for mig at få lederskab, administrative kompetencer og en personlighed med vilje og energi til bringe Idrætsskolerne på økonomisk fode igen. Der venter Torben Østergaard og alle medarbejderne på Idrætsskolerne en spændende og krævende opgave, hvor de alle kan regne med bestyrelsens og min fulde støtte og tilstedeværelse i det fremtidige arbejde. Med venlig hilsen Poul Færch Formand
ALLE NYHEDER »
|