Jeremy Twitchett indsamler penge til KidsAid fonden


Dato: 21. august 2013

Jeremy skaffede 4.000 kr. til KidsAid

 

PGA of Denmark samarbejder som bekendt med den velgørende organisation KidsAid, der samler penge ind til støtte for syge børn.

 

I foråret opfordrede Alvah Routledge medlemmerne til at lave arrangementer, der kunne skaffe penge til KidsAid. Desværre var der kun ét medlem, der tog denne opfordring op; Jeremy Twitchett i Golfklubben Maribo Sø.

 

Til gengæld lykkedes det ham at samle ikke mindre end 4.000 kr. ind ved at arrangere et puttemesterskab i klubben 17. august.

 

”Det er første gang, at vi laver et puttemesterskab i klubben, men det var en stor succes, og jeg er sikker på, at vi gentager det til næste år. Greenkeeperen havde sørget for, at putting green var så hurtig, som den aldrig har været før, ved at dobbelt klippe og tromle den. Der var sat en bane på 24 huller, som de 37 deltagere skulle igennem, og takket være mine leverandører var der præmier til alle,” siger Jeremy om arrangementet.

 

Blandt sponsorerne var ECCO med sko, Callaway og TaylorMade med bags, Wilson med bolde og Maxim med müesli barer og energidrikke til alle.

 

”Jeg synes, at det er en god idé, at vi samler ind til støtte for de syge børn, og tænkte straks, at der skulle mere til end en indsamlingsbøsse i proshoppen. Da jeg i forvejen den dag har min egen årlige Twitchett Cup på par3 banen, hvor der spilles om en fin vandrepokal, tænkte jeg, at udvide arrangementet til et heldags arrangement med både Twitchett Cup og puttemesterskabet. Og den idé tog medlemmerne godt imod. De 37 deltagere i puttemesterskabet betalte hver 100 kr., der ubeskåret gik til KidsAid, og med lidt ekstra donationer, endte beløbet på 4.000 kr. Det er jeg godt tilfreds med,” siger Jeremy Twitchett, og opfordrer sine kolleger til også at lave arrangementer, der støtter det velgørende formål.

 

Vinder af Golfklubben Maribo Sø’s puttemesterskab blev Alexander Jensen, der brugte 43 slag (-5) på de 24 drilske huller.

 

/Bhoj

 

 

Til toppenTil toppen

ALLE NYHEDER »