Krone Golf Tours skifter navn


Dato: 16. august 2017

Den 17. august 2017 bliver Krone Golf Tours til Golf Plaisir. Golf Plaisir er Skandinaviens, med distance, største arrangør af golfrejser og har eksisteret siden 1992. Golf Plaisir overtog Krone Golf Tours i 2010 og bibeholdt Krone Golf Tours som varemærke i Danmark, hvor Golf Plaisir har opereret på det svenske, norske og finske marked. Der er flere forskellige årsager til, at vi nu skifter navn til Golf Plaisir. Først og fremmest skyldes det de stordriftsfordele, som vi kan opnå og som vil komme vores kunder til gode. Vores kommunikation med samarbejdspartnere og leverandører bliver enklere og smidigere og vores markedsføringsindsatser bliver mere strømlinede og effektive.

På markedet for pro-rejser vil vi operere under navnet ”Pro Tours by Golf Plaisir”. Her sidder vi et dedikeret team på 5 personer, som udelukkende beskæftiger sig med pro-rejser. Det er primært Kenneth Bloch-Egendal, som vil være ansvarlig for det danske marked for pro-rejser. Pro Tours by Golf Plaisir er partner med PGA i både Danmark, Sverige og Norge og vi vil i de kommende år intensivere vores indsats på markedet for pro-rejser i Danmark ved at bruge succeshistorierne fra vores øvrige markeder, hvor vi laver pro-rejser for flere hundrede golfklubber hvert år. Ved at samle os under det samme firmanavn, står vi meget stærkere i forhandlinger med hoteller, golfbaner, flyselskaber mv, så vi kan tilbyde jer de bedste produkter til den rigtige pris.

Med venlig hilsen / Best regards,

Kenneth Bloch-Egendal

Pro Tours by Golf Plaisir

Til toppenTil toppen

ALLE NYHEDER »