Maxim ny sponsor for Iben Tinning
Dato: 27. maj 2010
Pressemeddelelse
Maxim A/S har netop indgået en sponsoraftale med Iben Tinning, der fremover vil bære Maxims logo på sit golftøj og være ambassadør for virksomhedens produkter.
Maxim A/S udvikler og sælger sportsernæring. Virksomheden har eksisteret på det danske marked siden 1994 og er i dag markedsledende.
"Sponsoratet med Iben Tinning passer perfekt ind i vores sponsorstrategi, idet at hun har potentiale til at blive én af verdens bedste golfspillere og dermed selv ved, hvor vigtig Maxim energi- og proteinbarer er for en ekstrem høj performance. Iben er specielt glad for vores proteinprodukter, der sikrer hende en optimal restitution. Samtidig er hun et forbillede for rigtig mange golfspillere, så vi er meget tilfredse med denne aftale," udtaler Jan Friislund, Country Manager for Maxim A/S.
Iben Tinning siger om den nye sponsoraftale. "Jeg har brugt Maxims produkter i flere år, både når jeg spiller golf og når jeg er i fitnesscentret. Det er rigtig vigtigt at spise på golfbanen for at holde koncentrationen. En golfrunde tager jo typisk mellem fire og fem timer, og her skal man sørge for at holde blodsukkeret stabilt. Jeg ser nu frem til et endnu tættere samarbejde med Maxim."
Iben Tinning er i øjeblikket den tredjebedste kvindelige golfspiller i Europa. Indtil videre har hun haft en forrygende sæson med flere topresultater, og i denne uge spiller hun med i Ladies Slovak Open. Herefter går turen til USA, hvor Iben Tinning vil være at finde på LPGA og dyste mod verdens allerbedste golfspillere.
Om Maxim:
Maxim er ejet af den norske koncern Orkla. Hovedkontoret er beliggende i Ishøj og beskæftiger 12 engagerede medarbejdere. Yderligere har Maxim kontorer i henholdsvis Norge, Sverige og Finland. Maxim sælges også gennem distributører til over 18 lande verden over.
Kontakt:
Maxim A/S, Jan Friislund, tlf. 22604852 eller pr. mail jf@maxim.dk Mette Kramer, 20493311 eller mk@kramermanagement.dk
ALLE NYHEDER »
|