ALFABETISK INDEKS  |  SITEMAP  |  PRINT VERSION  |  KONTAKT PGA
PGA - Professional Golfers Association Denmark

Du er her: Forside PGA of Denmark PGA nyt


Ny linkportal og live TV på de danske tours


Dato: 7. maj 2009


Som noget helt nyt har Golfpromote sammen med Live Cast lanceret linkportalen www.golfnews.dk, en onlineguide til golfnyheder, TV, live scoring, konkurrencer og turneringer. Portalen samler links til golfnyheder i ind- og udland, til live scoring og ikke mindst giver den direkte adgang til gratis live webTV på ECCO Tour og Krone Golf Tour fra finaledagene.

 

For første gang nogensinde sendes der i år live fra de to danske tours via Internettet. Det er det danske firma LiveCast, der står bag konceptet med sportstransmissioner via web broadcast. Der er tale om 3-4 timers udsendelser, hvor spillerne følges via tre robotkameraer og et mobilt trådløst buggykamera, der kommer rundt til de forskellige huller. Det ene robotkamera stilles op på hul 18 for at give nærbilleder omkring green, og der opstilles en 30 meter høj kran til oversigtsbilleder på hul 18.; I studiet vil der i løbet af sæsonen være skiftende værter og kommentatorer, der vil sørge for at føre seerne godt igennem transmissionen. Udsendelserne krydres med forskellige indslag som tips og tricks og interviews med proerne. Sammen med ECCO Tours aftale om highlight udsendelserne på TV2 Sport, bliver der hermed masser af muligheder for at følge tourspillerne helt tæt på.

 

Liveprogrammet får premiere søndag den 10. maj kl. 12 på www.golfnews.dk.

 


Til toppenTil toppen

ALLE NYHEDER »