Nyhedsbrev fra Iben Tinning
Dato: 19. august 2010
Portland, Oregon, torsdag den 19. august
Iben Tinning ankom tirsdag til USA, hvor hun i denne og næste uge er at finde på LPGA, nærmeste bestemt én uge i Portland, Oregon og én uge i Canada.
Første stop er Safeway Classic, der spilles på Pumpkin Ridge, Ghost Creek Golf Course. Her skal Iben Tinning dyste om en præmiesum på 1,5 mio. dollars over tre dage i selskab med blandt andre verdens 15 bedste spillere.
Dagene op til turneringen er for Iben Tinning gået med at spille pro-am med sponsorer og ikke mindst at lære en ny caddie at kende. Den danske tourspiller har i disse uger allieret sig med den amerikanske caddie Tom Thorpe, der før har gået for verdensetteren Lorena Ochoa og legendariske Nancy Lopez.
”Jeg har en god fornemmelse for min caddie og synes hans temperament passer godt til mit. Det er første gang, jeg spiller på Pumpkin Ridge, men umiddelbart kan jeg lide banen, og den virker til at passe mig ret godt. Så nu glæder jeg mig snart til at komme i gang”, siger Iben Tinning.
Iben Tinning teer fredag ud kl. 1.37 amerikansk tid (22.37 dansk tid) i selskab med svenske Louise Stahle og Stephanie Louden fra USA. Turneringen kan følges på http://www.lpga.com/tournament_microsite.aspx?id=22755 og der vil være opdateringer af finde på hjemmesiden http://www.teetime.dk/iben_tinning
ALLE NYHEDER »
|