Nyt stort dansk golfresultat på vej
Dato: 30. oktober 2010
Pressemeddelelse lørdag d. 30. oktober 2010 kl. 17:24
De danske golfherrer ligger i skrivende stund nummer to ved VM i Argentina med kun et slag op til det førende hold fra Frankrig og med fire slag ned til nærmeste forfølger fra Canada. Med blot en enkelt runde tilbage af turneringen ser det således ud til, at der er endnu et stort dansk golfresultat på vej.

Finalerunden spilles søndag aften dansk tid og forventes at være afsluttet lige før midnat. VM-turneringen har været præget af dårligt vejr og flere lange tordenafbrydelser, hvorfor arrangørerne sent fredag besluttede at skære turneringen ned fra fire til tre runder.
Det hidtil bedste danske VM-resultat for herrer er en sjetteplads fra 1988. Der deltager 70 nationer ved VM, og Skotland er forsvarende mestre. Det danske hold består af: Joachim B. Hansen, Hillerød, Morten Ørum Madsen, Silkeborg, og Lucas Bjerregaard, Frederikshavn. Sidstnævnte vandt tidligere i år guld ved det individuelle EM.
Sideløbende med det officielle VM, der er en holddisciplin, tæller spillernes scores til et uofficielt individuelt verdensmesterskab. Her fører danske Joachim B. Hansen med tre slag ned til Romain Wattel fra Frankrig.
Afsender: Dansk Golf Union
Kontaktinformation:
Landstræner Thomas Kiel Larsson kan kontaktes kl. 24.00 - 01.00 (dansk tid) på +45 25 17 67 95
Kaptajn Torben Nyehuus kan kontaktes kl. 24.00-01.00 (dansk tid) på +45 21 41 88 78
Kommunikationskonsulent Anne Krogh kan kontaktes på +45 20 18 27 23 for nærmere informationer og billedmateriale
ALLE NYHEDER »
|