ALFABETISK INDEKS  |  SITEMAP  |  PRINT VERSION  |  KONTAKT PGA
PGA - Professional Golfers Association Denmark

Du er her: Forside PGA of Denmark PGA nyt


Optakt til BACKTEE Open i Himmerland


Dato: 12. maj 2009


Himmerland Golf & Country Club lægger græs til årets første afdeling af Krone Golf Tour, BACKTEE Open, der afvikles onsdag og torsdag som Pro-Am. 28 hold med 3 amatører og 1 professionel spiller holdmatch over 36 huller. Holdets 3 bedste scores på hvert hul er tællende og sideløbende spiller de professionelle en individuel turnering om 100.000 kr. For de professionelle gælder det om at have styr på nerverne, idet de 7 bedste efter 36 huller spiller en 3 hullers shoot-out om en førstepræmie på 30.000 kr.

 

For amatørerne er der også meget på spil - det bedste hold går nemlig videre til DM for Pro-Am hold i Portugal til november, Lisbon Golf Coast Championship presented by TAP.

 

I feltet kan især fremhæves de stærke spillere Peter Ankersø, Thomas Nørret, Morten Hedegaard og Rasmus Hjelm, der alle sluttede i den gode ende i sidste uges turnering på ECCO Tour, Danfoss Masters.

 

Matchformatet på Krone Golf Tour er modificeret stableford - også for proerne. Pointsystemet, der er taget fra bl.a. Europatouren efter følgende (beregnet på nettoscores):

 

Albatros / bedre = 8 point

Eagle = 5 point

Birdie = 2 point

Par = 0 point

Bogey = -1 point

Double bogey eller værre = -3 point

 

Der sendes live fra BACKTEE Open på www.golfnews.dk torsdag den 14. maj fra kl. 12.

 

Live scoring på: http://www.kronegolftour.dk/default.asp?getreq=%2Fkronegolftour%2FKroneLivescoring%2Ehtm

 

www.kronegolftour.dk

 


Til toppenTil toppen

ALLE NYHEDER »