Pressemeddelelse fra ECCO Tour
Dato: 7. maj 2009
Fredag skydes årets ECCO Tour i gang med Danfoss Masters, der spilles på Royal Oak. Turneringen blev rykket til banen ved Jels i sidste uge, da Brundtlandbanen gik konkurs. Royal Oak banen er i fantastisk stand. Greenkeeperstaben med Mitch Davis og Per Gundtoft i spidsen har sørget for, at proerne får kam til deres hår med lynhurtige greens, der ruller 12 på Stimpmeteret.
Flere Challenge Tour-spillere har meldt deres ankomst heriblandt Anders Schmidt Hansen, der kommer med en frisk top-10 placering i Marokko i sidste uge. Han får følgeskab af Challenge Tour kollegerne Oliver Suhr, Kasper Linnet og Michael Jürgensen samt den tidligere mangeårige Europa Tour-spiller, Matthias Eliasson fra Sverige. Af andre stærke navne kan nævnes Joakim Rask og Gustav Adell fra Sverige, samt den lokale favorit Thomas Nørret fra Sønderjyske Eagles. En farlig outsider kan være spanske Gonzalo Vicente, der har gjort det godt i Winther series i Spanien i år.
Fra fredag og lørdag spilles de indledende runder i den professionelle turnering med deltagelse af 156 spillere. Søndag er der finale for de 50 bedste professionelle + lige. Finalen kan ses live på www.golfnews.dk søndag den 10. maj fra kl. 12.
Danfoss Masters er dermed første skridt mod millionen i Backtee Race to Himmerland og Challenge Touren i Holstebro, ECCO Tour Championship.
Live scoring via http://www.eccotour.org/default.asp?getreq=%2FECCOLivescoring%2Ehtm
www.eccotour.org
ALLE NYHEDER »
|