Formiddagens holdturnering blev vundet af Frogne A/S, anført af pro Patrick Bach Jensen, der var rundt i 71 slag. Holdet bestod af Jens Kok Petersen, Dorte Martinusen og Flemming Mertz og opnåede 122 points.
Bjørn Rothman var formiddagens – og dagens – bedste amatør. Med 8.4 i handicap var 41 stablefordpoints et særdeles imponerende resultat. Bjørn præsterede at gå de første ni huller i banens par.
Der var flere kendisser på grønsværen i dag, bl.a. Preben Elkjær, John Faxe og Sepp Piontek – Elkjær og Piontek på Børnefondens hold sammen med Hanne Flou Jensen. Ingen af dem formåede dog at bringe sig helt frem i forreste linie.
Det gjorde til gengæld Carsten Werge, der vandt eftermiddagens holdturnering med sit MedieMedia-hold, godt hjulpet af pro Martin Michno, som satte ny banerekord i 69 slag. Carsten og Martin spillede sammen med Torben Julius og Casper Corvenius, og holdet stykkede ved fælles indsats en score på hele 124 points sammen.
I eftermiddagens individuelle turnering opnåede både Torben Johansen (handicap 10.1) og Anders Søgaard (handicap 12.1) 38 points. Med lavest handicap blev Torben kåret som vinder. Anders Søgaard - fra Scanplan Ejendomme - vandt en driver for sin andenplads, som han straks satte på auktion og indkasserede 1500 kroner for. Pengene donerede Anders til Børnefonden, hvis arbejde touren støtter, ved det at flere sponsorer indbetaler et beløb for hver birdie, eagle og hole in one, der laves i de professionelle turneringer.


