ALFABETISK INDEKS  |  SITEMAP  |  PRINT VERSION  |  KONTAKT PGA
PGA - Professional Golfers Association Denmark

Du er her: Forside PGA of Denmark PGA nyt


Rekord, rekord, rekord....


Dato: 27. juni 2007


Banerekord gange tre

 

 

Fem birdies og en bogey eller fire birdies, to bogeys og en eagle. Det giver samme resultat, nemlig fire under par, og det var, hvad de bedste spillere i dag præsterede i første runde af Ishøj Golfcenter Open.

 

 

Den danske amatørspiller Jacob Thorbjørn Olesen fra Værløse er kommet i godt selskab øverst på leaderboard’et. Johan Bjerhag og Fredrick Månsson er to garvede fyre, der formentlig har reolen fuld af trofæer derhjemme. Sidstnævnte er måske endda verdens mest berejste golfpro - 65 lande har han spillet i. Men uanset tidligere præstationer er det et faktum, at de alle tre i dag satte ny banerekord i Ishøj i 68 slag og dermed kun lod Martin Michno have den ære i et døgns tid.

 

Michael Jürgensen, som er bedste dansker på Nordic League, gik dagens runde i +1 med to birdies på for-9 og tre bogeys på bag-9.

 

På trods af den seneste tids nedbør havde spillerne kun rosende ord at sige om banen og dens stand. Johan Bjerhag udtalte på 18. tee, at han ikke synes, at der er et eneste dårligt hul på banen, og at han virkelig nød at spille den.

 

Anden runde af Ishøj Golfcenter Open begynder klokken 8.00 i morgen, onsdag, og spillet kan følges løbende på www.scanplantour.dk

 

 

* * * * * * * * * * *

Med venlig hilsen

Lise Houkjær


Pressekoordinator
Professional Golf Tour ApS

lise@pgt.dk
www.scanplantour.dk

PGT ApS arrangerer Scanplan Tour, Danmarks officielle professionelle golftour. Touren blev etableret i vinteren 2002 og omfatter i år 17 turneringer, der afvikles over tre dage på baner i Danmark, Sverige, Portugal og Letland. Touren har ind til videre haft besøg af langt over 1000 forskellige spillere fra mere end 25 forskellige lande.


Til toppenTil toppen

ALLE NYHEDER »