Resultater fra T.Tour finalen - Ishøj 2011
Dato: 29. september 2011
T. Tour finalen den 26. september 2011.
T. Tour finalen blev i mandags afviklet i flot efterårsvejr på Ishøj Golf klub. Finalen skulle have været spillet over 36 huller i Køge. Men pga. det meget regn, har der været problemer med banelukning. Så en stor tak til Ishøj Golf Center, som med meget kort varsel stillede deres anlæg til rådighed. Banen var i flot stand.
Der var 26 spillere tilmeldt til gunstart kl. 09.00. Christian Roar Melbye blev dagens vinder med en runde i 5 under par (67), på andenpladsen i 69 slag blev Nikolaj Erland Nissen, Hørsholm og 3. pladsen med 70 slag Jon Boserup.
Udover at modtage præmiepenge modtager dagens vinder Christian R. Melbye et par PGA DryJoys, som er sponseret af FootJoy.
Årets samlede vinder på T. Tourens OOM bliver Rune Jesper Olsen, Falster Golfklub. Rune J. Olsen udtages som en af de tre spillere, der sidst i november måned deltager i det årlige PGAEs Team Championship, som i år afholdes på Algarve kysten.
Dagens resultater findes på www.golfbox.dk.
Christian Roar Melbye, 67 kr. 8.062 Nikolaj E. Nissen, 69 kr. 5.838 Jon Boserup, 70 kr. 4.170 Robin Lundskær, 71 kr. 3.336 Thomas Nilsson, 72 kr. 1.598,50 Frank Andersen, 72 kr. 1.598,50 Benjamin Vrang, 72 kr. 1.598,50 Rune J. Olsen, 72 kr. 1.598,50
T. Touren er sponseret af Golfstore og FootJoy.
En stor tak til Golfstore og FootJoy for deres sponsorat til Teachers Touren. Det er meget positivt at foreningen har gode samarbejdspartnere, der ønsker at bakke op omkring foreningens arrangementer.
Endvidere en tak til de baner, som har haft stillet deres faciliteter til rådighed for dette års T. Tours turneringer. Det har været en stor fornøjelse at gæste jeres anlæg. Klubbernes personale har været meget hjælpsomme og imødekommende.
Vi er allerede gået i gang med at planlægge næste års T. Tours. Skulle der være medlemmer, som kunne tænke sig at afholde en T. Tour, hører vi meget gerne fra jer.
Vi håber på fortsat stor opbakning fra medlemmernes side til disse turneringer. Udover deltagelse i turneringen er der gode muligheder for at skabe en bedre kontakt og dialog til dine kolleger.
Husk at tilmelde dig til T. Touren i 2012, det er vigtigt, at komme ud at møde ens kolleger :-)
ALLE NYHEDER »
|