Verdensrekord forsøg i Bella Centret i januar
Dato: 8. januar 2009
Golf09 byder i år på et verdensrekord forsøg.
Den professionelle golfspiller og trick golf artist Karsten Maas vil forsøge at slå verdensrekorden ved at slå min 100 yards med den længst mulige golfkølle.
Den nuværende verdensrekord er sat med en kølle på 4,00 meter og indehaves af Sydafricaneren Gerhard van Zyl, der satte denne på Bells Golf Academy, Cape Town, 26 februar 2003.
Denne snart 6 år gamle rekord står nu for fald hvis Karsten Maas, formår at slå bolden længere end de 100 yards, med en golfkølle der er længere end 4 meter.
Karsten Maas siger : ” Det er ikke nogen nem opgave, idet en kølle på denne længde bliver meget tung, og meget svær at kontrollere. Så det sidste stykke tid har jeg været i skarp træning. Både i indendørsgolfcenteret på Stensballegaard Golf Klub, og i det lokale fitness center i Odder. Selvom det er svært tror og håber jeg nu på, at jeg kan slå den nuværende Verdensrekord. ”
Verdensrekorden er en af de rekorder der optages i ”Guiness World Records” .
Og som Karsten Maas siger: ” Det kunne da være sjovt at se sit navn stå i den bog. ”
Selvom Karsten Maas slår verdensrekorden, og får den accepteret af ”Guinness World Records”, er det nu ikke sikkert at hans navn kommer i bogen, da der bliver sat et utal af nye verdensrekorder hvert år, og der jo af gode grunde ikke er plads til at skrive om dem alle. Men diplomet og æren af at være indehaver af en verdensrekord, er jo også noget at være stolt af.
Verdensrekord forsøget finder sted på Golfmessen ”Golf09” i Bellacentret, lørdag eftermiddag d. 24. januar. Se mere på www.golf09.dk eller www.trickgolf.dk .
ALLE NYHEDER »
|