Vindere PGA Teaching Pro DM 2007
Dato: 18. september 2007
Rune Olsen vinder PGA Teaching Pro DM 2007

Hans Henrik Larsen, Sarah Abercromby og Rune Olsen
Spillerne i dette års DM blev testet hårdt i vind der til tider nærmede sig kuling. Bedste score på førstedagen blev leveret af A-pro Hans Henrik Larsen, Vestlollands Golfklub i en runde 2 under par, på anden dagen leverede ProElev Sarah Abercromby, Aabenraa Golfklub, den bedste runde i par.
DM blev afviklet i en række for A-proer, en række for Assistenter/ProElever samt en række for medlemmer over 50 år, der samtidig deltager i A-pro rækken.
Vinderen af A-pro rækken, blev Rune Olsen, Falster Golfklub i 2 over par (71 og 75) med 2 slag bedre end nummer 2, der var delt mellem Hans Henrik Larsen, Vestlollands Golfklub og Danny Sejer Jørgensen, Skærbæk Mølle Golfklub.
Vinderen af Assistent/ProElev rækken blev Sarah Abercromby, ProElev i Aabenraa Golf Klub i 5 over par i scorerne 77 og 72 hvilket er 1 slag bedre end på den delte anden plads Thomas Nilsson, Harekær Golf Klub der var rundt i 76 og 77 og Kristian M. Ravn, Hørsholm Golf Klub der var rundt i 71 og 82.
Vinderen af senior rækken blev Hans Henrik Larsen, Vestlollands Golf Klub, med 4 over par i runderne 70 og 78, 2 slag bedre end Nigel Wilett Kokkedal Golf Klub i runderne 76 og 74.
Rune Olsen har kvalificeret sig til PGA of Denmarks hold ved PGAs Europe Team Championship i Mucia, Spanien, der afvikles i perioden 2. – 5. december 2007.
Præmieoversigten kan ses i Pdf filen. DM praemie2007.pdf (7 KB)
Kjeld Nielsen, Manager PGA of Denmark.
ALLE NYHEDER »
|