WILSON STAFF PGA mesterskab 2011
Dato: 21. september 2011
WILSON STAFF PGA TEACHERS CHAMPIONSHIP 2011. Samlet præmiesum kr. 50.000
Den 19. – 20. september blev PGAs årlige mesterskab for klubproer/trænere afholdt i HImmerland Golf & Country Club.
Mesterskabet blev sponseret af WILSON STAFF (hovedsponsor) og PGA Shop (medsponsor). WILSON STAFF afholdt demo på Dr. Rangen, hvor WILSON STAFFs kommende nyheder for 2012 kunne afprøves. Derudover blev der afholdt et puttemesterskab.
PGAs mesterskab (WILSON STAFF PGA TEACHERS CHAMPIONSHIP) blev afholdt over 36 huller på Old Course. 46 klubproer/trænere fra hele landet deltog i mesterskabet. Banen var i super stand med meget flotte fairways og gode greens.
Vejrforholdene var vekslende med alt fra tørvejr, blæst, kulde og regn. Trods disse vejrudfordringer blev der spillet rigtig god golf.
Efter første dagen blev turneringen ført på en delt førsteplads med runder i 68 (-2) af hhv. Danny Sejer Jørgensen og Jakob Borregaard, Sæby Golfklub. På andenpladsen i 69 slag var Søren Rolner, Mollerup Golfklub. Kenneth Sand, Mariager Fjord Golfklub klarede sin PAT med en runde i 75 slag og er herved klar til at fortsætte PGAs elevuddannelse. Der var til mesterskabet sat en PAT på +6 eller total score på 152 slag.
Jakob Borregaard formåede også i anden runde at holde ved sin føring. Med en sidste runde i 72 slag blev Jakob Borregaard kåret, som dette års mester for Aproer og ligeledes den samlet vinder af WILSON STAFF PGA TEACHERS CHAMPIONSHIP 2011. På andenpladsen blev det Himmerlands lokale pro/træner Thomas Nielsen med runder i 72 og 69 slag. Thomas Nielsen blev mester for assistent/elevrækken. I senior rækken blev det sidste års vinder Nigel Willett, Kokkedal Golfklub, som igen løb med sejren som dansk senior mester 2011. Nigel gik begge sinde runder i 72 slag. Et stort tillykke til de 3 nye mestre.
Udover mesterskabet for Aproer til Jakob Borregaard, får han tilbud om at deltage ved PGAs of Europes årlige “Team Championship”, som i år afholdes i Portugal i slutningen af november. 3 spillere skal repræsentere PGA of Danmark. De sidste spillere bliver fundet efter T. Tour finalen på Ishøj den 26. september. Den samlet vinder på T. Tourens OOM samt den bedst placeret på PGAs OOM får tilbud om at repræsentere Danmark ved PGAs of Europes “Team Champiobship”.
Præmiefordeling – 50.000 kr.
1. Jakob Borregaard, 68 – 72 kr. 13.500
2. Thomas Nielsen, 72 – 69 kr. 8.250
2. Mads Flindt.Larsen, 70 – 71 kr. 8.250
4. Thomas R. Madsen, 72 – 70 kr. 3.750
4. Martin Hansen, 71 – 71 kr. 3.750
4. Morten Hedegaard, 71 – 71 kr. 3.750
4. Lasse Frølich Kristensen, 70 – 72 kr. 3.750
5. Jacob Nordestgaard, 74 – 69 kr. 1.500
6. Nikolaj E. Nissen, 73 – 70 kr. 1.500
7. Søren Rolner, 69 – 74 kr. 1.500
8. Nigel Willewtt, 72 – 72 kr. 500
Flere resultater findes på www.golfbox.dk.
ALLE NYHEDER »
|