World Cup - Sun City 2007

Dato: 21. februar 2007

World Cup i Sun City

Den 19.-21. januar spillede Karen Margrethe Juul og Iben Tinning World Cup i Sydafrika. Dt blev desværre kun til en 14. plads, noget skuffende for begge piger. Her er et uddrag fra KM Juuls hjemmeside:

Iben og jeg ankom til Sun City i mandags. Vi bor på ”The Palace”, og World Cup bliver spillet på Gary Player banen. Den er forholdsvis lang og svær, når man tager i betragtning, at vi er lidt vinterkolde, men den passer os umiddelbart godt. Man er nødt til at slå gode golfslag, og det skulle gerne være en fordel for Iben og mig. Græsset, vi spiller på, er bermuda, så man skal ikke langt ud i rough, før det bliver svært, men vi gør vores bedste for at holde os på fairway.

Bavianerne kravler rundt ude på terrassen, så man kan ikke lade døren stå åben, men naturen har valgt at vise sig fra en helt fantastisk side hernede. Tirsdag var vi på et ”gameride”. Det var en ca. 4 timers lang køretur rundt i et naturreservat på størrelse med Singapore. Vi så desværre ingen elefanter, men i stedet mødte vi et par giraffer, og vi var også så heldige at se flodheste i leg. Efter middag var der et kæmpe tordenvejr, der passerede os, og da ”The Palace” ligger meget højt, kunne vi overse hele horisonten. Det var et helt utroligt syn.

Onsdag spillede vi sidste prøverunde, og torsdag var der som sædvanlig pro-am. I prøverunden nåede vi lige at se japanerne på et af de andre huller, men de er næsten heller ikke til at overse, da de konstant er omgivet af mindst 6 fotografer – hvis det da kan gøre det. De er kæmpe stjerner hjemme i Japan, hvor deres prøverunder vises live på TV.

Fredag spillede vi så som sagt første runde. Formatet er 2 singler fredag, foursome lørdag og fourball bestball søndag. Iben var 3 over, og jeg var 2 over, hvilket pt. rækker til en delt 8. plads. Vi var egentlig godt tilfredse, da der selvfølgelig sniger sig nogle forårsfejl ind, men vi spillede begge bedre end scoren fortæller. Iben havde især svært ved at finde de rigtige længder, mens jeg bare slog nogle kiksere. James havde heldigvis fået rettet mit sving ind på rangen efter pro-am’en, hvilket gjorde, at jeg ramte bolde bedre i dag end nogle af de andre dage.

Det er skønt at få lov til at repræsentere sit land i noget så stort som et verdensmesterskab, og Iben og jeg var da også enige om at stille op i rødt og hvidt. De sidste to dage har det været ekstremt varmt, så da jeg i dag kom ind efter en runde, der havde varet 6 timer, trænede jeg kun let og tog så hjem på hotellet for at slappe af.

Women’s World Cup of Golf i Sydafrika gik desværre ikke helt som forventet. Iben og jeg var ellers meget fortrøstningsfulde efter singlerne fredag, men vi kom hurtigt ned på jorden igen. Der var ikke meget, der fungerede i foursomen lørdag, og personligt spillede jeg helt forfærdeligt på de sidste ni. Der var ikke meget at komme efter, men Iben fik da nogle udfordrende slag. Jeg elsker ellers at spille foursome, men det er en spilform, hvor det er svært at komme tilbage, hvis man først mister fornemmelsen for spillet. Jeg behøver vist ikke at fortælle, at det meste af eftermiddagen blev brugt på at genfinde fornemmelsen for svinget på rangen. Vi spillede noget bedre i bestball’en søndag, men desværre lavede vi begge bogies på to huller, så det blev kun til en runde i fire under par. Vi er under ingen omstændigheder tilfredse med en 14. plads. Det må kunne gøres bedre, så der er ikke andet for end at kvalificere sig til næste år og så tage revanche. Vi er kun lige gået i gang med sæsonen og var også indstillede på, at der ville komme nogle mærkelige slag, fordi vi ikke er i storform, men når man først er derude, så vil man jo gerne gøre sit bedste.

Til toppen

ALLE NYHEDER »