ALFABETISK INDEKS  |  SITEMAP  |  PRINT VERSION  |  KONTAKT PGA
PGA - Professional Golfers Association Denmark

Du er her: Forside PGA of Denmark Strategi Brandpersonlighed


Brandpersonlighed for PGA of Denmark


Helten

I PGA of Denmark ønsker vi at blive associeret med den brandpersonlighed eller arketype, der hedder ”Helten”.

 

Heltens grundidentitet er, at han/hun ønsker forandring. Ikke for forandringens skyld, men fordi der er en iboende egenskab, der siger, at du altid kan gøre ting bedre. Vores brandpersonlighed er også karakteriseret ved, at vi hjælper andre til at være modige – og at vinde. Helten har et indbygget vinderinstinkt og høj viljestyrke. Med disse egenskaber vil du typisk også være nødt til at tage risici. Med risici kan der også følge nogle forkerte beslutninger, men det bekymrer ikke Helten, da eventuelle fejl hurtigt kan blive omdannet til viden og frugtbar erfaring i den videre færd.

 

Et andet beskrivende ord for Helten er kompetence. Personligheden er forbundet med personer, der har viden og erfaring og samtidig har evner til at fokusere på sin egen rolle og opgave. Vores organisation skal via denne personlighed bære præg af pro’er med høj handlekraftighed og et miljø, hvor der er stor mulighed for at udøve evnen i samarbejde med andre.

 

Når du samler alle overordnede egenskaber, er der en gennemgående rød tråd for Helten eller han/huns grundlæggende ønske. Ønsket er, at Helten brænder for at forbedre verden. Ikke på en frelst eller fælleskabsorienteret måde, men snarere en kronisk indstilling til, at via forandring kan du opnå bedre resultater. Netop det og hele brandpersonligheden generelt, samstemmer utrolig godt med vores vision om at hjælpe personer til at opnå deres fulde potentiale.


PGA's Strategi:


 Vision

 Brandpersonlighed

 Værdier

 Mission

 Brandvision