Vestfyns Golfklub søger ny A-Pro


Stillingsbeskrivelse: Vi tilbyder en helårsstilling på funktionærlignende vilkår med overvægt af arbejdstid i perioden 1.3. – 31.10. og med en afspadsering i vinterperioden.

Arbejdsopgaver:

• Undervisning af klubbens begyndere, juniorer og individuel træning af klubbens medlemmer og gæster

• Rekrutterings- og fastholdelses initiativer

• Udvikling, planlægning og gennemførelse af forskellige typer træningsinitiativer for klubbens medlemmer

• Udvikling, planlægning og gennemførelse af Company Days og andre relevante firmaarrangementer

• Videreudvikling af det sociale miljø i klubben, herunder aktiv deltagelse i klubbens relevante udvalg

• Klubadministration i samarbejde med Golfmanageren

Faglige kompetencer:

·       Du skal være uddannet PGA Professional eller færdiggøre uddannelsen senest 1.3.2023.

Personlige kompetencer:

Som den centrale figur i klubben forventer vi, at du er:

• service-minded, engageret, involverende, synlig og god til at kommunikere med medlemmer, frivillige, gæster og kolleger

• parat til at hjælpe, hvor det kræves, da alle hjælper alle, når der er behov for det

• vant til at arbejde med IT, god til at holde flere bolde i luften på samme tid og har gode organisatoriske og administrative kompetencer.

Vi tilbyder:

• en fuldtidsstilling med gode arbejdsvilkår og frihed under ansvar, herunder mulighed for to faste fridage, hvoraf den ene kan være i weekenden.

• samarbejde med positive og engagerede kolleger

• gode træningsfaciliteter med indspilsområde, putting greens, driving range med både overdækkede og ikke overdækkede udslagssteder

• et hyggeligt kontormiljø

Ansættelsesvilkår:

Du bliver ansat på funktionærlignende vilkår med løn efter kvalifikationer.

Du refererer til klubbens Golfmanager.

Forventet tiltrædelse: snarest muligt eller efter aftale. Vi venter gerne på den rigtige

Ansøgning, CV og relevante bilag sendes pr. mail til klubbens daglige leder, Nicolai Gynther, på mail manager@vestfynsgolfklub.dk senest den 1.11.2022.

 

Her i Krengerupskoven i Glamsbjerg mødes glade mennesker – ung som gammel på en af Fyns mest attraktive baner – kun 17 min. kørsel fra Assens eller 17 min. fra Bellinge i Odense. De 18 huller og SNAG-banen er anlagt med den danske bøgeskov og de idylliske, fynske marker som fantastiske kulisser. På flere af banens huller går man helt alene – omgivet af den grønne natur og det rige dyreliv. Det er kun spætterne i skoven og frøerne i de mange søer, der kan forstyrre spillet.

Vores smukke, gamle klubhus er omkranset af terrassen, hvorfra man har en fantastisk udsigt til flere af banens huller. Og der findes da ikke noget skønnere end at sidde på terrassen og nyde denne fantastiske udsigt og samtidig nyde en kold fadøl, sodavand eller en kop dejlig varm kaffe.


Andre stillinger:

Micki Holmelin Brandys søger Elev plads

2. december 2022


Copenhagen Golf Center søger træner- elev

14. november 2022


Ung mand søger elevplads

10. november 2022


Landström Golf Academy søger Trænerassistent til Helsingør Golf Club til sæsonen 2023

20. oktober 2022


Lindhardt Golf søger engageret pro

27. september 2022


Danmarks mest ambitiøse golfklub Søger Danmarks mest ambitiøse Pro

20. september 2022