DM i Simulatorgolf


Dato: 24. november 2020

Kære PGA Træner,

Dansk Golf Union og Trackman har indgået et samarbejde om at udvikle et turneringstilbud til simulatorgolf i Danmark. Det drejer sig i første omgang om turneringer, som er målrettet elitespillere og ungdomsspillere i hele Danmark. Vintersæsonen 2020/2021 bliver første gang vi afvikler nationale simulatorturneringer og er i sin form en vaskeægte verdenspremiere.

Vi skriver derfor direkte til jer for at opfordre til at deltage og til at dele denne nyhed blandt klubbens bedste dame og herre spillere. Vi forestiller os at DM’erne er en oplagt mulighed for skabe attraktive aktiviteter i vinterhalvåret og dermed både holde golfformen og kontakten med spillerne ved lige ind over vinteren. Simulatorturneringerne kan spilles i alle Trackman simulatorer, når som helst og med hvem som helst, hvorfor det både kan organiseres at golfklubben eller af den enkelte golfspiller.

Tilmelding

Tilmeldingen er åben til og med den 29. november. Du kan læse mere om formaterne og tilmelde dig på golf.dk/simulatorgolf.

I kan med fordel lægge en lille teaser med link på golfklubbens facebooksider/grupper eller hvordan I bedst kommunikerer med jeres spillere.

 

Nedenstående er to eksempel på tekst som eventuelt kan benyttes ved opslag på facebook eller til mail:

 

Eksempel 1 - Til klubbens dygtigste spillere

“Tilmeld dig DM for Damer eller Herrer i simulatorgolf. Vi skal have fundet Danmarks bedste simulator golfspiller og alle kan være med. Tilmeldingen er åben til og med den 29. november. Du kan læse mere og tilmelde dig på golf.dk/simulatorgolf”


DM’erne er for alle golfspillere uanset handicap (amatører og professionelle). Der spilles 18 hullers slagspil uden handicap i hver spillerunde, og du kan afvikle dine runder hvor du har lyst, hvornår du har lyst og med hvem du har lyst til.

Afviklingsperiode
Kvalifikationsrunde: Spilles på Wentworth West Course fra 1. december 2020 til 31. december 2020, begge dage inklusiv.
Finalerunde 1: spilles på Hudson Golf Club fra 4. januar 2021 til 31. januar 2021, begge dage inklusiv.
Finalerunde 2: spilles på Rungsted Golfklub fra 4. februar 2021 til 28. februar 2021, begge dage inklusiv.

Det er gratis at deltage, dog betaler du for leje af simulatoren

Eksempel 2 - Til klubbens U25 spillere

“Tilmeld dig SimulatorTour U25 og deltage i vinterens Trackman simulatorturneringer. Vi skal have fundet Danmarks bedste simulator golfspiller i tre rækker og alle kan være med. Tilmeldingen er åben til og med den 29. november. Du kan læse mere og tilmelde dig på golf.dk/simulatorgolf”


SimulatorTour U25 er for alle golfspillere under 25 år. Det er spillerens handicap pr. 1. december 2020 definerer, hvilken række (First, Future eller SuperFuture) spilleren deltager i. Hver række afvikles i et format og på en bane som passer til behovene i de forskellige målgrupper.


Afviklingsperiode
Runde 1: Afvikles fra 1. december 2020 til 10. januar 2021, begge dage inklusiv.
Runde 2: Afvikles fra 15. januar 2021 til 28. februar 2021, begge dage inklusiv.

Række inddelinger
First, handicap 37 til 54. Her spilles 9 hullers stableford på banen Senoja Valley
Future, handicap 10 til 36. Her spilles 18 hullers stableford på banen Black Desert
SuperFuture, handicap under 10. Her spilles 18 hullers slagspil på banen Sebonack 

Det er gratis at deltage, dog betaler du for leje af simulatoren

Til toppenTil toppen

ALLE NYHEDER »