Job Børsen
Her kan du finder du ledige træner og elev stillinger
Mathias Storgaard Jensen søger elevplads
Mit navn er Mathias Storgaard Jensen, jeg er 23 år.
Jeg bruger meget tid på både at spille og træne, og jeg har en stor lyst til hele tiden at blive bedre. Derfor ser jeg PGA uddannelsen som en rigtig god mulighed for at kombinere min passion for golf med noget, jeg også rigtig godt kan lide, nemlig at arbejde med mennesker.
Jeg er villig til at flytte efter den rigtige elevplads.

Lindhardt Golf søger Pro-elev / assistent
til Værløse Golfklub
Vil du være dygtig teaching pro, nørde med udstyr og fitting og gøre golfen til din hverdag – så er du måske den elev, vi søger. Vi vil give dig mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt, og hjælpe dig til at blive en dygtig underviser og kommunikator.
Hvis du selv er aktiv på ECCO Tour, kan vi være fleksible omkring planlægning af arbejdsdage. Du vil ligeledes få mulighed for at bruge vores faciliteter og trackman til egen træning.
Erfaren golfprofessionel søges til
Rungsted Golf Klub
Vi søger en klubpro i ordets bedste betydning. Du er synlig, imødekommende, uhøjtidelig og god til mennesker. Du skal kunne skabe tillid hos klubbens mangeårige medlemmer og samtidig have den faglige autoritet, der gør dig relevant for dygtige og ambitiøse spillere.
Kort sagt søger vi stærk faglighed kombineret med en imødekommende personlighed.

Proassistent søges til Furesøen Golfklub
Vi forventer, at du
• Har gennemført PGA-uddannelsen og har stor erfaring med golfundervisning.
• Er synlig og tilgængelig på træningsområderne og i klubben.
• Har ambitioner om løbende at udvikle dig som træner.
• Er god til at kommunikere med medlemmer i alle aldre og på forskellige niveauer.
• Har gode samarbejdsevner men også kan arbejde selvstændigt.
• Er udpræget serviceminded og imødekommende.

Steffen Høyer søger job som PGA Pro
Jeg har 40 års erfaring som professionel golftræner i Danmark og søger job i en klub, hvor jeg både underviser og bidrager til den sportslige og foreningsmæssige udvikling.
At være en del af klubbens hverdag er vigtigt for mig. Det gælder f.eks at deltage aktivt iudvalgsarbejde, samarbejdet med klubbens øvrige ansatte og være med til at værne om klubbens værdier.
Jeg har bred erfaring med undervisning af golfspillere i alle aldre og på alle niveauer. Det gælder f.eks individuel undervisning, holdtræning, temakurser, tilrettelægelse af begynderforløb og firma/sponsordage.

Ung mand søger PGA elevplads
Mit navn er Bjarke Kjær Larsen, jeg er 23 år og bosiddende i
Aalborg. Jeg er en aktiv og engageret person, som brænder for
golf og for at udvikle mig både personligt og fagligt. Jeg har en
EUX Business-uddannelse og søger nu en PGA-elevplads, hvor
jeg kan gøre min passion for golf til min levevej.
Holbæk Golfklub søger klubmanager
Holbæk Golfklub søger en engageret, forretningsorienteret og synlig klubmanager, der kan stå i spidsen for klubbens daglige drift og samtidig bidrage aktivt til den fortsatte udvikling af klubben.
Klubmanageren får en central position i organisationen og bliver et naturligt bindeled mellem bestyrelse, medarbejdere, medlemmer, frivillige og eksterne samarbejdspartnere.

Bliv træner i Morsø Golfklub
Morsø er en klub i vækst. Vi søger en synlig engageret og relationsstærk træner. der har lyst til at blive en del af klubbens fællesskab og udvikling.
Klubben har ca. 730 medlemmer og råder over en 18 hulleres bane i varieret terræn. Vi har en af de bedste 9 hullers Play & Play bane og gode træningsfaciliteter med en moderne driving range med Trackman og et godt kortspils omåde.

Erfaren PGA pro søger jobmulighed for at vende hjem til dansk golf
Mit navn er Henrik Jentsch. Jeg er dansk og ønsker at vende tilbage for at fortsætte min karriere som PGA-træner i Danmark. Med over 30 års erfaring som tourspiller, træner og coach i Tyskland, Frankrig og Schweiz bringer jeg international erfaring og stærk teknologisk ekspertise med mig.
Jeg kombinerer moderne golfteknologi, 3D-biomekanik, AI-analyse og strukturerede træningssystemer for at skabe målbare og stabile forbedringer. Et af mine hovedområder er short game og putting, hvor jeg bruger mit eget Puttalyze-koncept kombineret med Puttalyze App, Quintech Ball Roll og Quintech Overhead Tracker.
Jeg er kendt for klare udviklingsforløb, høj teknisk præcision og undervisning, der skaber stabilitet og spillelyst. Mit mål er at bidrage til en dansk golfklub med mine skandinaviske rødder, internationale erfaring og moderne træningsmetoder.




